RSS Feed

Pearly Coated Huckleberry Pie (Makker)

 

Stamtavle klik – her

 

Sundhed:

Øjenundersøgelse:

  • Dyrlæge: Anne Svane Sørensen:
  • Diagnose: Kataract (ikke medfødt): Påvist, Ant.sut.l., Punctat
  • Beskrivelse: OD: 2 punktformige cataracter i forreste suturlinie. Ikke betydende kataract-type.

 

Røntgenfotografering. Dyrlæge Marianne Klitgaard:

  • HD: A
  • AD: 0

 

Kåringer:

  • Kåret til Årets Flatcoated 2014
  • DKCH + J 2017

 

Bedste placering udstilling:

  • Exc.Ch.klasse Plac.1 CK

 

Bedste Placering markprøve:

  • Åben A 1. præmie
  • Åben B 2 x 1. præmie
  • 3 Vinder  – WT  Vinder kl.
  • 3.vinder – Vinder A prøve

 

En beskrivelse af Makker:

Pearly Coated Huckleberry Pie – i daglig tale: ”Makker”.
Er opdrættet hos kennel Pearly Coat her i Danmark.
Makker bruges som markprøvehund, jagthund, udstillingshund og familiehund.
Han er en intelligent gut med hovedet skruet godt sammen. Han er en ”Pleacer” med stort P og udviser altid samarbejdsvillighed og går aldrig i trods. Evig logrende og glad.
Han har aldrig udvist en såkaldt lømmelalder – Hvor heldig kan man være…
– Hvilket også afspejler hans rolige sind, der altid ses i fin balance uden stress.
I Makkers verden kommer arbejde frem for alt !! Mad, leg, klap og kæl må absolut vente og er pludselig ikke vigtig. Han har opnået gode stabile resultater og befinder sig nu i vinderklasserne og på vinder A prøverne.
Han har en fantastisk udholdenhed både fysisk og mentalt.
Makker er ikke den største han i udstillingsringen, men harmonisk og sundt bygget til det racen er skabt til. Han er ikke fremvist så meget de første år da han har brugt et par år på at få volume til kroppen hvilket nu ses på resultaterne som har ført ham i Championklassen uden ret mange udstillinger i bagagen.

Makker blev med sine resultater på markprøve og udstilling for 2014 kåret til årets Flatcoated.

Han er utrolig kærlig over for både børn som voksne, han elsker hvalpe og ofte er det hvalpene der må have pause fra Makker. En legeonkel og et godt forbillede hvilket vi nyder godt af til de øvrige 3 i flokken.

Makker ER verdens bedste Makker

Marianne og Bjarke Buur Røjgaard, 2018