RSS Feed

F-kuldet 2 dage gammel

Lucca nyder sine hvalpe, men lader ikke til at være helt tilfreds med boligen. Hun har forsøgt at flytte hvalpene flere gange, så hun er under skarp overvågning. Hun skal lige være tryg ved, at hun godt kan efterlade dem der, hvor de er.

Hvalpene kan hverken se eller høre. De har kun føle-, lugte- og smagssanserne. De lugter sig frem til Luccas patter og kan ikke selv komme af med afføring. Lucca stimulerer hvalpene til at have afføring ved at slikke dem.